Indledning:
Et hjerte kan hamre så meget, at man helt vil få ondt. En smerte som ingen helt forstår, nogen mener at kærligheden, eller svigt kan give den smerte. Jeg vil nu mere mene, at den smerte kommer af et knust hjerte, som ikke vil heale. Jeg havde engang været dybt forelsket i verdens dejligeste og smukkeste pige, men under en fest droppede hun mig for en anden, og det knuste mit hjerte i flere tusinde stykker, og efter det afskyede jeg kærlighed, og det med at blive forelsket. Jeg ville hellere ødelægge det, end at blive det igen. For man blev bare svag, hvis man åbnede sit hjerte for en. Svage folk ville aldrig blive til noget, og jeg ville være den bedste og den stærkeste af alle sammen.
Kapitel 1: Tortur og smerte
Jeg gik en dag rundt i byen, og ødelagde forhold som jeg nu engang plejede at gøre. Enden slog jeg manden, eller så ragede og gramsede jeg på kvinden. Det va næsten ligesom, hvis man fik et narko rud, bare at jeg fik et rus ved at se folk lide. Nogengange kunne jeg endda blive tændt af det, for mig var gråd fra mine ofre langt bedre end selve sex. Hvis en stod og græd, så slikkede jeg mig om munden.
Jeg så rundt, og så et kvalmende forelsket par. Jeg gik hen mod dem, og tog på kvinden. Hun skreg og for væk. Jeg grinede, da manden tog fat i min krave, og begyndte at banke mig. Han smed mig ind i en mur, så jeg kastede blod op. Selv der blev det formeget for min krop. Jeg så på ham med kolde øjne. "Hvorfor holde fast i en kvinde, de kan ikke andet end at knuse ens hjerte, og være en utro" sagde jeg koldt og hårdt. Manden sparkede mig i maven, så jeg knækkede sammen. Han blev ved med at sparke mig, til nogle mænd hev ham væk.
Jeg lagde stadig på jorden, da jeg ikke kunne røre mig overhoved. En mand løftede mig op og bar mig hen i et hus, hvor nogle mænd ventede på ham. De smilede ondt, da de så ham komme med mig. "Lig drengen ind i værelset, og fjern alt hans tøj, så vi kan more os med ham" sagde mændene i kor. Manden gjorde som der blev sagt. Han lagde mig i et værelse, og fjernede mit tøj. Jeg var så afkræftet efter slagene, jeg havde fået tidligere, så jeg kunne ikke stoppe ham. Han bandt mig til sengen, og gik derefter ud af værelset.
Efter noget tid begyndte jeg at få min styrke igen, da jeg så seks store muskuløse mænd stå rundt om sengen, som jeg var bundet til. En af dem slikkede sig om munden, og åbnede sine bukser. Sådan at hans store pulsende og hårde lem kom til syne. Han vred min krop rundt, sådan at min blege hvide røv var vendt mod ham. Jeg bed mine tænder så hårdt sammen, at man kunne høre min kæbe knække. Han kørte sin behårede hårde lem imod min røv, og tog fat med et hårdt greb i min nakke, da han pressede den lange lem ind i mig. Jeg skreg af mine fulde lungers kræft, da det var noget af det mest smertefulde, jeg længe havde oplevet. Han begyndte at bevæge sig hurtigt og hårdt, så jeg kunne mærke et jag igennem min krop ved hvert stød. En anden af mændene, tvang mit hoved op. Så jeg kunne se hans endnu mere ækle behårede lem, som han tvang ind i min mund og næsten helt ned i min hals. Jeg følte hvordan opkast fornemmelsen kom i min hals, og jeg bed svinet i lemmen. Han skreg af smerte og slog mig på siden af hoved, sådan at blod begyndte strømme frem fra min læbe. Jeg bed sammen, og ville ikke skrige af det. Men skreg dog, da jeg mærkede hvordan den varme substans komme i mig. Det var dog noget af det værste, jeg nogensinde havde mærket inde i min krop. Det var en følelse jeg ikke ønskede at mærke igen, men nåede aldrig at stoppe dem, før jeg mærkede den næste store lem inde i min blødende ømme røv.
Seks smertefulde timer måtte jeg igennem, før de holdt op med at voldtage mig for denne gang. En af dem hev mig i håret, så min ryg blev bukket bag over. "Du tilhøre os nu knægt, din krop er vores egendom. Forsøger du på noget som helst, kan du sluge din tunge på, at du vil få denne tur igen. Bare tusind gange være og længere, er det forstået" sagde det svin, som rev mig i mit brune korte hår. Jeg nikkede, og forsøgte at fremstamme et ja. Jeg var skrækslagen, for det havde været så smertefuldt. Jeg ønskede ikke at opleve den voldsomme smerte fra deres store hårde, gå igennem min ømme og trætte krop endnu engang. Jeg ville ikke kunne klare det.
Da de gik ud, var rebene taget af mine blødende håndled. Jeg satte mig så godt op som muligt, og kørte med smerte min hånd ned over min røv. Jeg så på min hånd, da jeg tog den op foran mit ansigt. Den var rød af blod fra min røv, og jeg rev et stykke af lagnet på sengen af. I håb op at kunne tørre mig lidt, så jeg måske ville kunne få mig noget hvile. Da de jo sikkert ville give mig endnu en smertefuld tur igen senere, så jeg måtte jo hellere være udhvilet. Sådan at min krop måske bare lidt kunne klare den uendelige smerte, den sikkert ville opleve igen.
Kapitel 2: Redning
Jeg lagde på sengen, og så mod det åbne vindue. Jeg mærkede jagene igennem min krop, da jeg var i en runde, af den smertefulde voldtægt igen. Jeg kunne fornemme, at vinden var koldere fra det åbne vindue, efteråret var på vej. Jeg tænkte lidt over det, for jeg blev jo taget af disse svin mens det var forår, så det ville sige, at jeg havde været fanget her med smerte og voldtægt i næsten seks måneder. Jeg lagde mit hoed ned i puden på sengen, og tænkte lidt på, at det eneste gode var, at min røv ikke længere blødte af voldtægterne. Men jeg gav dem dog stadig kamp til stregen, når de forsøgte på at slikke min brystkasse. Jeg ville ikke tillade det, for det var over min grænse.
Dog hørte jeg med et en værre larm, og kunne høre døren blive sparket op. Jeg drejede mit hoved så godt, som jeg nu kunne. Der var kommet en ny mand ind, med langt rødligt hår som der var sat i en hestehale. Han virkede yngre end de andre, meget yngre endda. Han greb fat i svinene og slog dem hård. "Hold jer fra den dreng I perverse svin!" sagde han vred, og jeg kunne høre på tonefaldet, at han var virkelig vred. Han hev mig op af sengen, og ind i sine store muskuløse arme, som kunne ses igennem hans tæt siddende hvide skjorte. Han lade sin sorte lange jakke om mig, han tog fat i min hånd, og hev mig med ud i en sort sportsvogn, med tag som kunne rulles ned. Jeg så en smule på ham, og holdt jakken godt om mig. Han fik mig ind på forsædet og lukkede døren efter mig. Han gik hen til føre siden og satte sig ind, han gav mig en sele på, og tog derefter sin egen på. Han rullede taget op, og startede så bilens motor. Jeg så ned på mine hænder, og var egentlig ligeglad med det hele. Jeg mærkede en hånd i mit hår, og så op. Han nussede mit pjusskede sorte hår, og smilede venligt til mig. Han lagde en pose på mit skød, hvor der var tøj. Jeg blev virkelig forvirret over det, og så på ham. Jeg blev endnu mere forvirret, da vi stoppede op. For han tog sedlen af os begge, og gav mig tøjet på. Var han mon en, om jeg ville kunne stole på. For han virkede jo venlig, men man kunne aldrig vide om det bare var skuespil.
Da jeg havde fået tøjet helt på, kørte han hen til et stor lejligheds komplex. Han parkerede foran en krukke, med røde og hvide liljer som slangede sig smukt op af nogle plantede bambus pinde. Han steg ud af bilen, og gik hen og tog mig med ud. Han fulgte mig hen til en elevator, som vi skulle med for at komme op til den sal vi nu skulle. Jeg satte mine hænder på elevator glasset og så ud, jeg sank en klump. Da jeg følte et anderledes jag i min krop, som om en skræk kom over mig. Jeg så på ham, og skjulte mine hænder i trøjens lommer, da de rystede en del. Han gik hen til mig, og lagde blidt sin hånd på min skulder. Jeg blev lidt bange, og fik faktisk lyst til at skrige. Men mærkede så hans hånd igen i mit hår og så op på ham. "Når vi når min lejlighed, så kan du slappe af og hvile dig. Så du kan få din energi igen, efter den forfærdelige voldtægt, som du har været udsat for min ven" sagde han blidt. Jeg kunne ikke lade være med at tage fat i hans skjorte, for jeg var jo skrækslagen. Jeg var jo højdeskræk, og det havde jeg husket ved jeg havde set ud, så hele min krop rystede af ren skræk. Han lagde forsigtigt sine muskuløse arme om mig, og holdt mig ind til sig. "Der sker dig intet nu" sagde han blidt, og holdt mig tæt ind til sig, lige til elevatoren stoppede.
Da vi kom ind i hans lejlighed, lagde han jakken over en stol, og tog mig med ind i et stort rum, som meget lignede en stue. Jeg så rundt, og kunne ikke se nogle billeder overhoved. Jeg så der lagde mange papirer rundt omkring, og samlede et af dem op. Det ligede meget en side fra en bog, men hvorfor mon det lagde på gulvet. Jeg så hen på ham, og blev faktisk nysgerrig. Så jeg gik hen til ham med siden, og så på ham. Han så blidt på mig, og opdagede så siden. "Jeg kan se, at du har fundet en af mine sider, den kan du ligge over på bordet sammen med de andre. Jeg skal nok få ryddet op i det, så det ikke roder så meget" sagde han blidt og løftede min hage lidt. Jeg sank nervøst, men faldt så til ro igen, da han ikke gjorde mig noget. Mon han havde problemer med at holde papirene i orden, siden de lagde over alt, eller havde han mon ikke haft tid. Jeg bed mig i læben, og så så ham. "Har du måske en mappe, så kan jeg... så kan jeg got ligge det i en mappe for dig. For så har du orden i det, og det bliver ikke væk sir" sagde jeg, og sænkede blikket. Bare jeg nu ikke havde sagt noget dumt, så jeg bed mig virkelig hårdt i læben. Han løftede min hage, så jeg så på ham. "Kald mig Raven, og du har ret, jeg burde få orden i mine tekster, ellers kan jeg ikke se hvad der høre til hvilken bog" sagde han blidt.
Han gik hen til bordet og fandt nogle mapper og plastik lommer frem. Han uglede derefter mit hår, og gik ud i køkkenet og lavede mad. Jeg så på ham, og gik så hen til bordet, og kiggede på teksterne. Der var heldigvis sidetal og titler på siderne, så jeg kunne let finde ud af hvad der hørte til hvad. Men en ting syntes jeg dog manglede, og det var forsider til dem. Jeg gik hen til ham, og hev ham lidt i skjorten. "Øh Raven, har du noget papir som jeg må bruge til at tegne på?" spurgte jeg, og slap hans skjorte. Han viste mig hen til et skab, og åbnede det. Inde i skabet lagde der papir, blyanter, farver osv. Som jeg kunne bruge til at tegne, så jeg tog en lille stak papirer og nogle blyanter og noget kul, hvor jeg derefter satte mig ved bordet og tegnede.
Med et mærkede jeg en hånd på min skulder, og så op. Raven stod og så på det, som jeg sad og tegnede. Jeg blev så forskrækket, at jeg kom til at vælte vasen der stod på bordet. Raven greb hurtigt fat i vasen, og en klud. Han fik tørret det op, og uglede mig i håret. Han lagde min tegning i en mappe, og uglede så mit hår. Han fjernede alle tingene fra bordet, for at kunne dække bord. Jeg valgte at hjælpe ham, men havde en fornemmelse af at der snart ville ske noget slemt, men hvad vidste jeg dog ikke. Men jeg kunne fornemme, det ville være noget virkelig slemt.
Da der var dækket bord, kom Raven ind med et duftende fag med mad. Jeg så på det, og smilede. For det lignede stegt laks, med dampede kartofler. Jeg slikkede helt min læbe, og hørte så min mave knurre. Det gjorde mig helt flov, men det fik åbenbart Raven til at smile. "Sæt dig og spis lidt... jeg fik vist ikke af vide hvad du hedder" sagde han og lagde noget af den dejlige mad over på en tallerken til mig. Jeg satte mig, og så på ham. "Jeg hedder Tristan" sagde jeg forsigtig, og stak min gaffel i lidt laks, og tog det i munden. Det smagte jo himmels, laksen var så saftig og mør, at den helt smeltede på min tunge. Jeg så noget overrasket på ham, tænk at han som mand kunne lave mad. Han opdagede desværre, at jeg stirrede på ham. "Hvad er der Tristan, smager maden dig ikke?" spurgte han, og tog en bid i munden. "Jo jo, det smager virkelig godt, jeg er bare overrasket over hvor godt det smager" sagde jeg og blev lidt flov over at have stirret. Raven smilede over mig, og spiste videre. "Troede du da ikke, at mænd også kan lave mad Tristan? Godt nok er jeg en forfatter, men jeg nyder skam også at lave mad, om så det er til mig selv eller hvis jeg får gæster" sagde han. Jeg nikkede bare, og spiste op. Jeg måtte hellere holde min mund lukket, ellers ville jeg jo sikkert bare sige noget dumt.
Efter maden hjalp jeg ham med at vaske op, det var jo det mindste jeg kunne gøre. Jeg turde dog ikke, at røre de store knive. Da jeg helst ikke ville skære mig på dem. Raven tog de store knive, og sendte mig ind i stuen. Jeg fandt mappen, hvor han havde lagt min tegning i. Jeg fjernede vasen fra bordet, så jeg ikke ville vælte den igen, og satte mig derefter til at tegne igen. Dog tegnede jeg ikke ret længe, før jeg kunne mærke hvordan trætheden kom over mig. Jeg gabte, og gned mine øjne i et forsøg på at holde mig vågen. Raven så hen på mig, og smilede. Han viste mig ind på et værelse, hvor da lagde noget nattøjet på dynen, og en lampe der stod tændt på natbordet. Jeg så på ham, og forstod ikke helt hvorfor. "Dette er dit værelse Tristan, så har du et sted at være for dig selv, hvor du kan sove, og have dit private rum. Jeg vidste ikke om du var mørkeræd eller ej, så jeg har sat en natlampe ved sengen, og fundet nattøj til dig" sagde han med et smil på læben. "Mange tak" sagde jeg, og løftede nattøjet op for at se på det. Da Raven var gået ud af værelset, hoppede jeg i nattøjet, og krøb under dynen. Jeg så kort rundt i hele værelset, før jeg lukkede mine tratte øjne. Jeg var virkelig træt, og nu kunne jeg ikke holde mig vågen ret meget mere.
Kapitel 3: Lidenskabelig kys
Den følgende dag sov jeg længe, og vågnede først da jeg mærkede en hånd i mit hår. Jeg satte mig op med et chok, og så til min lettelse, at det bare var Raven. Jeg trak mig lidt bag ud, for jeg stolede ikke helt på ham. Men kunne ikke tage mit blik væk fra hans klare grønne øjne. De virkede så varme og blide, uden noget spor efter den mindste ondskab.
Med et kunne jeg gøre lyden af noget der dryppede, og rejste mig hurtigt op. Jeg gik hen til vinduet og så ud af det. Det var helt plettet af klare små regn dråber, på det ellers sp klare glas. Jeg så mod himlen, og kunne se den var truende mørk. Det gjorde mig nervøs, da så truende mørk en himmel kun kunne betyde en ting, at der var bulderende torden og bragende storm på vej.
Et stort, gennemtrængende brag lød, og jeg for under dynen med et forskrækket skrig. Jeg holdt mig for ørene i håb om at holde lydene ude, men uden held. For hvert et brag, der lød, blev jeg mere og mere skrækslagen. Raven så bekymret på mig, og rakte ud med sine muskuløse arme. Jeg trykkede mig ind i hans favn. "Bare rolig Tristan, torden kan ikke skade dig. Det er bare lyden af varm og koldt luft der slår sammen" sagde han blidt og nussede mig beroligende i håret. Jeg så op på ham med tårer løbende ned af kinderne. Det var pinligt. Jeg var seksten, jeg burde ikke pive over et uvejr. Med et suk lagde jeg hovedet på hans brystkasse, flov over at være bange. Jeg mærkede et kærtegn på min kind og så op i Ravens øjne. Han lagde mig ned, og jeg så bange på ham. Han lagde sig ved siden af mig og smilede blidt, mens han holdt mig tæt ind til sig. Mens jeg lå i hans arme, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan han dog kunne berolige mig. Ud over at han havde reddet mig, og jeg nu lå i hans arme, så kendte jeg ham knap nok. Raven så på mig og gav mig et blidt kys på manden. Jeg så lidt nervøst på ham, og kunne mærke at jeg rødmede. Han kørte en finger over min mund og fastholdt mit blik. Jeg mærkede hans læber mod mine og stivnede. Jeg kunne ikke gøre andet end at gengælde det, selvom mit hoved sagde, at det var forkert af to drenge at kysse.
Jeg stivnede da hans tunge pludselig fyldte min mund. Jeg forsøgte at skubbe ham væk, men kunne ikke. Jeg sank sammen, overgav mig, og lod min tunge lege med hans af frygt for, at gøre ham vred. Han kørte sin ene hånd ned af mig og ind under trøjen, hvor han tog fat i min ene brystvorte og begyndte at nulle den mellem to fingre. Jeg mærkede hans læber mod min hals, og bed sammen af frygt. Følelsen af at mine bukser blev strammere, kom pludselig over mig og fik mig til at stivne. Ravens hånd gned ned i mine bukser og rørte ved min lem. Bange bed jeg mig selv i fingeren, selvom det normalt kun var piger, der gjorde sådan. Raven så på mig, og begyndte at fjerne mine bukser. "Du er tændt, så hvorfor ikke befri din lem Tristan?" sagde han og lykkes også i at få min trøje af. Jeg så bange til, mens han fik sin egen trøje af, dog lettet over at han havde beholdt bukserne på. Han kyssede min brystkasse, og viklede hånden rundt om min allerede hårde lem. Jeg gispede, da jeg mærkede hans hånds bevægelser. Mit hoved skreg at han skulle holde op, men ikke et ord undslap min mund.
Jeg vendte mit hoved væk, og begyndte at græde. Jeg ville ikke det her, ville ikke mærke endnu en i mig. Raven så på mig, og blev meget trist ved at se tårerene. "Tristan jeg vil ikke skade dig, men har åbenbart tændt dig, og hvis ikke du lader dig selv komme vil det virkelig gøre ondt i din lem, og jeg ønsker ikke du skal opleve den smerte" sagde han blidt, men også trist. Jeg så bange på ham, og så til min store forskrækkelse, at en tåre løb ned af hans kind. Jeg fik mig op at sidde, og så på ham. Havde hans kys og berøring tændt mig? Jeg så på mine hænder, og blev trist og tørrede mine øjne. "Men så ikke noget med at presse lemmen i mig" sagde jeg. Han så på mig. "Kunne ikke drømme om at udsætte dig for mere smerte, jeg vil blot hjælpe dig" sagde han blidt og tørrede sine egne øjne. Jeg sukkede. "Okay, så få det til at holde op med at spænde i min lem" sagde jeg, og mærkede hvordan han hev mig ind i sine arme. Jeg var lidt overrasket over det,, men mærkede så hans hånd om min lem. "Lig dine arme om min nakke. Så vil jeg hjælpe dig" sagde han blidt i mit øre, og jeg gjorde som han sagde, og mærkede hans hånd om min lem. Jeg bed sammen og lagde hoved mod hans skulder. Han lagde mig ned og så blidt på mig, mens han gav min hårde lem en handjob. Jeg bed endnu mere sammen, men kunne ikke holde tilbage, og begyndte at stønne af hans berøring. Raven smilede, og lagde hånden på min kind. Jeg så på ham og rødmede meget. Det føltes som om blodet brusede igennem min krop, så meget jeg ikke kunne beskrive det. Jeg stønnede mere og mere af handjobben, som faktisk var dejligt at mærke. Raven så på mig, og bukkede sig ned over min virkelig hårde lem. Han gav den et slik, og med et stod det ud med mest klisteret stas ud af min lem. Jeg blev forskrækket af det, og så på ham. Han smilede over det, men fik dog lidt af det i ansigtet. Jeg rødmede flovt, men var også virkelig træt. Han tørrede sit ansigt, og lagde dynen over mig. ”Sov lidt Tristan, du klarede det flot” sagde han og gik ud, for at komme i bad.
Jeg så efter ham, og kunne føle hvordan mit hjerte hamrede afsted, som en hest i vild galop. Jeg rejste mig op fra sengen, men kunne knap stå op. Jeg kunne se stormen i vinduet, og forsøgte på at få mig ud til badeværelset. Men mine ben ville ikke rigtig lystre, så jeg støttede mig til væggen hele vejen. Jeg satte mig på toilettet, da jeg kom der ud. Lyden af brusende vand lød fra bruseren, og jeg kunne se Ravens muskuløse nøgne krop. Jeg rødmede helt ved synet, og bed mig i læben. Jeg rejste mig op, og gik hen til brusekabinen, og bankede på glasset. "Raven må jeg bade med?" spurgte jeg forsigtig, og bakkede lidt da kabinen åbnede sig. "Vil du bade med mig?" sagde han lettere overrasket. Jeg nikkede, og så lidt på ham.
Han smilede og tog mig med ind i badet, og tog en svamp. Han begyndte at vaske min krop, og jeg rødmede meget. Jeg tog om ham, uden helt at ane hvorfor. Han lagde sine muskuløse arme om mig, og holdt mig tæt ind til sig. Jeg rødmede meget, da jeg kunne mærke hans lem imod mit lår. Jeg så ind i hans øjne, og stilte mig på tær. Jeg lagde mine arme om hans nakke, og kyssede ham på munden. Han så meget overrasket på mig, men gengældte kysset længe. Jeg stolede nu på ham, med det inderste af mit hjerte. Jeg mærkede hvordan hans tunge igen fyldte min mund, og denne gang lod jeg min egen tunge omslutte hans i en hed og lidenskabelig leg. Han kørte sine hænder ned af min krop, og det sitrede helt i mig. Jeg mærkede hvordan han tog fat i min røv, og det gjorde mig lidt nervøs. Men da jeg så hans blide blik, blev jeg rolig igen. Jeg så lidt ned, og fangede mig selv i t kigge på hans lem. Jeg bed mig i læben, og hvilede mit hoved mod hans brystkasse. Hvad skete der dog med mig, når jeg stod i hans arme, så hamrede mit hjerte så hurtigt, at de helt tog vejret fra mig. Han lagde sin hånd mod min hage, og løftede mit hoved, sådan at vores blikke mødtes. Jeg rødmede, og lagde min hånd på hans brystkasse. "Tristan jeg vil ikke tvinge dig" sagde han kærligt, og jeg stolede på det.
Jeg prøvede at ligge min hånd om hans lem, den var virkelig hård og stiv. Jeg så på ham, og satte mig ned på knæ. Tænk at gjorde dette, men jeg havde også selv meget lyst. Jeg tog om hans lem, med begge mine hænder og begyndte at slikke den. Han rødmede, og lagde en hånd i mit hår. "Tristan... det føles virkelig godt" sagde han blidt og satte sig på badebænken. Jeg rødmede, og satte mig ved hans ben. Jeg tog svampen og vaskede hans lem. "Hvis vi gør det, lover du at være forsigtig med mig?" sagde jeg og så på ham. Han nikkede og løftede mig op på sit skød. "Det lover jeg dig Tristan, jeg vil være forsigtig med dig. Vil lade dig vende dig til det, før jeg gør yderligere" sagde han og kyssede min hals. Jeg rødmede og nød det. Han løftede mig op, og rettede sin lem, sådan at den kom ind i min røv, da han satte mig ned igen. Jeg bed sammen, og greb fat om hans nakke. Han holdt mig tæt ind til sig. "Lader jeg mærke den, før jeg gør mere Tristan, du skal kunne klare det først" sagde han og kyssede mig på munden. Jeg kyssede ham, og satte mine hænder på hans skuldre, og brugte det som støtte til at kunne bevæge mig op og ned. Så jeg mærkede hvordan hans hårde pumpende lem inde i min røv. Jeg stønnede af det, og kunne ikke få nok. Min egen lem begyndte at blive hård, og jeg blev lagt på badebænken. Imens bevægede Ravens sig i mig, og sikrede sig hele tiden, at det ikke gjorde ondt på mig. Med et bed vi begge sammen, og kom så det stod ud af os. Jeg stønnede højt, og kom til at kradse ham i ryggen. Han sank sammen over mig, og kyssede kærligt min pande. Han trak sig ud af min røv, og fik os begge vasket grundigt, før vi gik ind i sengen for at hvile os efter denne hede elskov. Den første elskov af kærlighed, som jeg nogensinde havde prøvet i mit liv.
Kapitel 4: Lidenskab og sande følelser
Den aften satte jeg mig til at male, mens Raven skrev på sine historier. Jeg viste ham hvad jeg havde lavet, og flere gange brugte han det som forside til sine historier. Det gjorde mig så glad, og jeg fik da også et kys af ham hver gang. Jeg satte mig på hans skød, da han tog en pause fra at skrive. Han så blidt på mig, og løsnede min skjorte og kyssede min hals. Jeg nød det meget, og rødmede. Han skubbede min skjorte til siden med hånden, og slikkede min brystvorte. Jeg bed mig i læben, og gned min røv oven på hans lem. Det fik den til at rejse sig, og jeg bukkede mig, for at åbne Ravens bukser. Raven smilede og løftede mig op, og tog bukser og shorts af mig. Han tog sine egne shorts ned, og pressede sin store lem ind i min røv. Jeg stønnede af det, og tog om hans nakke. Han var den eneste mand, som jeg ville lade have sin lem i mig. Han var den eneste mand, som jeg faktisk elskede af hele mit hjerte.
Efter vores sex lagde jeg mig på sofaen, med en bog over mit hoved. Sådan at jeg lod som om jeg læste, men jeg ville faktisk ligge mig til at sove. Raven tog bogen, og klappede den sammen. Jeg så på ham og satte mig lidt op, hvorfor tog han bogen. Han satte sig i sofaen, og lagde en lille gave på mit skød. Jeg så på ham, og var rimelig forvirret. "Åben den nu Tristan, den er til dig" sagde han blidt. Jeg så igen på pakken, og åbnede den så. Inde i pakken lagde der noget, som lignede en bog. Bogen havde en forside med noget der lignede en lilje udskæring, hvilket gjorde mig så nysgerrig, at jeg åbnede den. Bogens sider var fyldte med mine tegninger, og det gjorde mig faktisk meget glad. For så havde jeg en bog med dem, som jeg havde lavet. Men jeg opdagede også at der var en bog mere, og dens sider var helt blanke. Den kunne jeg bruge til at tegne nye i, og så ville det ikke blive væk for mig. Jeg smilede glad, og gav ham et stort kram. "Mange tak Raven" sagde jeg og smilede glad, da han nussede mig i håret. "Så lidt Tristan, så kan du få tegnet en del" sagde han og kyssede min kind. Jeg så på ham og nikkede. Jeg lænede mig ind til ham, og lukkede mine øjne for at slappe af, men jeg faldt desværre i søvn istedet.
Da jeg vågnede igen, så jeg at jeg lagde på sofaen med et tæppe over mig. Raven sad ved bordet med og gned sin nakke, han virkede anspændt. Så jeg rejste mig op, og gik hen til ham og lagde hånden på hans skulder. Han tog om min hånd og sukkede lidt. "Jeg kan ikke få den her tekst til at lyde godt, den mangler ligesom et eller andet" sagde han trist. Jeg så på det han havde skrevet, det var samme tekst som aften før. Var han virkelig ikke kommet videre i den, jeg kunne ikke fatte det. "Måske trænger du til en pause Raven" sagde jeg forsigtigt, og prøvede forsigtigt at kysse ham i nakken. Han nød det, og så på mig. "Du har sikkert ret Tristan" sagde han og rejste sig op. Han gik ud i køkkenet og tog et glas vand. Jeg smuttede efter ham, og tog om ham og så på ham. Han smilede blidt, og kyssede min pande. "Du kunne hvile dig, så vil jeg se på din tekst" sagde jeg venligt. "Kunne jeg vel Tristan, faktisk lyder det med at hvile sig, som en rigtig god ide" sagde han, og gik derefter ind i hans soveværelse, og lagde sig der.
Jeg gik hen til det han havde skrevet, og læste det, for jeg ønskede virkelig at hjælpe ham. Jeg så han var gået i lås med beskrivelsen af et sted i historien. Jeg smilede, og hentede min tegne bog, og begyndte at tegne. For måske ville min tegning kunne hjælpe ham, det håbede jeg hverfald den ville. Jeg tegnede helt til min blyant var slidt ned, så jeg lagde den, for at hente en blyantspidser. For jeg kunne ikke tegne godt med en flad blyant, jeg skulle have den spids. Desværre kunne jeg ikke finde nogen blyantspidser, og gik ind for at spørge Raven. Men da jeg kom ind på hans værelse, så jeg at han sov. Jeg bed mig i læben, jeg kunne da ikke bare vægge ham, eller kunne jeg? Nej det var ikke fair, han var jo virkelig træt. Jeg satte mig ved ham, og lagde sig så ind til ham.
I en hel time lagde jeg bare og så på ham, og slappede godt af. Raven vågnede dog, da jeg prøvede at prikke ham på næsen. Han tog fat om mit håndled, og gjorde så at jeg lagde under ham. "Jeg elsker dig Tristan" sagde han og kyssede min hals. Jeg rødmede og nød det, men tænkte om at elske en anden person ikke var meget tidligt. Dog måtte jeg også selv erkende at jeg elskede ham. "Jeg elsker også dig Raven" sagde jeg og kyssede ham ømt på munden.
Sådan lagde vi lidt, og bare nød hinanden. Jeg nød når han rørte mig, da det altid var blidt og forsigtigt. Han tændte mig ret hurtigt, og jeg tændte ham. Jeg hørte mine hænder ind i hans hår, når vi kyssede hinanden. Jeg rødmede hver gang vi lavede et tunge kys, eller når han slikkede min brystvorte. Han tændte mig altid ved den mindste berøring, og jeg vidste at jeg ville gøre alt for ham. Mon han også ville alt for mig, og ville vores kærlighed blomstre eller ville den visne. Tja man kunne kun vente, og se hvad tiden ville bringe.